Kære Søboere :)
Tak for fint fremmøde og deltagelse ved festen, vi havde desværre nogle afbud, men det var helt forståeligt -
Husk vi har arbejdsdag i Søbo søndag d. 17. september kl 10 til frokost.
Jens har netop sat nye, punkterfri dæk på vores trillebøre, så nu må vi passe på dem. Hjælpe hinanden med at huske på, at de skal efterlades på højkant opg derfor ikke med læs på, stort eller lille :)
Jeg gentager lige, at den lille græsslåmaskine er til private haver, den anden er kun til ugeturnus på fællesplænen.
Det er ved at udvikle sig til en losseplads bag cykelskuret. Storskrald, skal vi selv opbevare e.v.t. i eget skur til afhentning. Vi kan undtagelsesvis deponere større ting, som møbler og hårde hvidevare bag skuret, hvis det er forsynet med navn og dato. Vi kan ikke have poser med affald stående og håber at slippe for rotter til vinter.
I skuret skal vi sortere pap, papir, rengjorte glas uden låg i de rette beholdere, grøntaffald i humus og resten i container til husholdningsaffald.
Endvidere har vi klare poser til plast for at få plads til vores husholdningsaffald. Vi sparer 18-19000 kr. om året ved kun at have 1 container, hvis vi vil fortsætte med det, må vi sortere affaldet.
Øl- og sodavandsdåser skal sorteres i klare plastposer og sættes ud til storskrald - det klarer vi hver især nu, da det ikke fungerer så godt med ugeturnus.
Så ved ugeturnus bærer man bare de klare poser med plast ud og sodavandsdåser er eget ansvar :)
Haveaffald må gerne deponeres bagved, men er det i poser, skal man huske at bære det ud til afhentningsdagene.
Du kan se datoerne på Søbo's hjemmeside/kalender :
http://xn--absbo-thorsager-7tb.dk/kalender-2
I den forbindelse kan jeg se, at der er afhentning af storskrald mandag d. 11/9-17, hvilket passer fint med at vi kan få ryddet bag skuret inden arbejdsdagen og således komme til, når vi skal klippe humlen m.v. :)
I får nærmere besked om arbejdsdagen senere - god aften :)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo
2021-01-24 Affald igen
24-01-2021
Vi har stadig en del problemer med affald diverse steder eller jeg skal måske skrive igen.
Sorter, minimer og pak dit affald både i vores affaldsskur og når du sætter ud til storskrald.
Camilla har taget dette billede i går - er det nødvendigt at sige, at man ikke smider skodder i vores fælles have ? Måske er det nogen udefra, men vi må da være nogen, der ser hvem det er og være i stand til at påpege det ? Vi har små børn, der bor og leger her !
Jeg har i øvrigt d. 12/1 og 13/1-21 haft et par indlæg og debatter på Facebook, Grundejerforeningen Thorsager i Reerslev 's side , hvor jeg på A/B SØBO's vegne uomtvisteligt frabeder mig storskrald ved vores indkørsel. Det er ulovligt at henkaste affald hos andre og det er os, der står med problemet, når HTK ikke tager skraldet med. Ditte har været så venlig at ordne den spand med hundefoder, så den kom med i denne omgang. Mad er ikke storskrald. Hvis Grundejerforeningen vil afgive P-pladsen ud for os til storskrald, er det Grundejerforeningen, der overtager kommunikationen med og ansvaret over for HTK, herunder ekstra betalinger og/eller bøder.
Det er meget enkelt : Al affald skal sorteres og al affald skal være synligt d.v.s. i klare poser, sorteret.