Kære Søboere :)
Tak for fint fremmøde og deltagelse ved festen, vi havde desværre nogle afbud, men det var helt forståeligt -
Husk vi har arbejdsdag i Søbo søndag d. 17. september kl 10 til frokost.
Jens har netop sat nye, punkterfri dæk på vores trillebøre, så nu må vi passe på dem. Hjælpe hinanden med at huske på, at de skal efterlades på højkant opg derfor ikke med læs på, stort eller lille :)
Jeg gentager lige, at den lille græsslåmaskine er til private haver, den anden er kun til ugeturnus på fællesplænen.
Det er ved at udvikle sig til en losseplads bag cykelskuret. Storskrald, skal vi selv opbevare e.v.t. i eget skur til afhentning. Vi kan undtagelsesvis deponere større ting, som møbler og hårde hvidevare bag skuret, hvis det er forsynet med navn og dato. Vi kan ikke have poser med affald stående og håber at slippe for rotter til vinter.
I skuret skal vi sortere pap, papir, rengjorte glas uden låg i de rette beholdere, grøntaffald i humus og resten i container til husholdningsaffald.
Endvidere har vi klare poser til plast for at få plads til vores husholdningsaffald. Vi sparer 18-19000 kr. om året ved kun at have 1 container, hvis vi vil fortsætte med det, må vi sortere affaldet.
Øl- og sodavandsdåser skal sorteres i klare plastposer og sættes ud til storskrald - det klarer vi hver især nu, da det ikke fungerer så godt med ugeturnus.
Så ved ugeturnus bærer man bare de klare poser med plast ud og sodavandsdåser er eget ansvar :)
Haveaffald må gerne deponeres bagved, men er det i poser, skal man huske at bære det ud til afhentningsdagene.
Du kan se datoerne på Søbo's hjemmeside/kalender :
http://xn--absbo-thorsager-7tb.dk/kalender-2
I den forbindelse kan jeg se, at der er afhentning af storskrald mandag d. 11/9-17, hvilket passer fint med at vi kan få ryddet bag skuret inden arbejdsdagen og således komme til, når vi skal klippe humlen m.v. :)
I får nærmere besked om arbejdsdagen senere - god aften :)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo
2021-01-07 Nyhedsbrev
08-01-2021
Kære alle,
Alle boligafgifter for januar er modtaget nu og på vores hjemmeside :
https://xn--absbo-thorsager-7tb.dk/kalender-2
har Ninna nu opdateret med HTK's affaldskalender 2021 samt kalenderen for hvem der har uge. Den hænger også i skralderummet, tak til Ninna :)
I den forbindelse vil vi gerne sige tak til Ditte og Rikke og sikkert flere, det var bare dem jeg selv lige så, for rydning af sne og saltning. Vi har skovle og salt i cykelskuret og det er et stort arbejde at skulle rydde selv. Husk i den forbindelse, at du selv skal rydde gangstien foran egen dør. Har du uge skal du bare rydde skråstien fra P-pladsen til skraldeskuret til skraldemændene, ind til cykelskuret samt fortovet ud for A/B Søbo.
Tak til Ninna, der også har bestilt afhentning af haveaffald mandag d. 11/1-21, er der en venlig sjæl, der har mulighed for at låse kæden op dagen før ?
Bestyrelsen har i øvrigt fået en kurv fra Taastrup Ny Vinhandel i julegave i år til 400 kr. hver. Vi takker :)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo