2025-08-25 arbejdsdag og referat af bestyrelsesmøde

2025-08-26 12:00
Vi holder arbejdsdag søndag d. 5. oktober kl 10 til ca. kl 14, hvor vi traditionen tro bestiller pizzaer til frokost almindelig hygge efter endt arbejde.

Opgaver :

Indkøb og opsætning af stigereol til det gamle skraldeskur til benzindunke m.v.

Havemøbler efterses, evt. repareres og olieres. Skal vi købe supplerende?

Klippe hæk bag cykelskur og fjerne humlen.

Luge i bede, evt. fjerne vilde roser, slåen og andet med torne i vores bede og hegn. Fjerne døde grene.

Klip græs om frugtbuske ved skraldehegn.

Indkøb af stolper og brædder til nye skilte ved den enkelte P-bås.

Almindelig oprydning, fejning m.v. ved skraldeplads, i gamle skraldeskur, i cykelskur samt bag cykelskur. I den forbindelse minder vi om, at der ikke må opbevares stof og tekstil i cykelskuret heller ikke selvom det er i plastkasser. Vi ønsker ikke at invitere rotter. Tekstiler må opbevares i egne skure.



Spuling og maling af cykelskur er udsat evt. til sensommer 2026.

Vi håber, at nå det hele ellers må vi nå hvad vi kan. Vi spiser sammen ved ca. 14-tiden.

Mikkel køber øl og vand, Pia køber lidt godter til arbejdet.

I øvrigt blev der på bestyrelsesmødet mandag d. 25/8-25 diskuteret generelle opgaver til fællesarbejdsdag versus opgaver til en mulig gartner. At lette de ugentlige opgaver for den enkelte andel, så vi måske kan spare en gartner.

Bestyrelsen arbejder videre med det. Næste bestyrelsesmøde mandag d. 20/10-25 kl 19:30 hos Lise.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia Østerby, formand
Andelsforeningen Søbo