Kære Søboere :)
Tak for fint fremmøde og deltagelse ved festen, vi havde desværre nogle afbud, men det var helt forståeligt -
Husk vi har arbejdsdag i Søbo søndag d. 17. september kl 10 til frokost.
Jens har netop sat nye, punkterfri dæk på vores trillebøre, så nu må vi passe på dem. Hjælpe hinanden med at huske på, at de skal efterlades på højkant opg derfor ikke med læs på, stort eller lille :)
Jeg gentager lige, at den lille græsslåmaskine er til private haver, den anden er kun til ugeturnus på fællesplænen.
Det er ved at udvikle sig til en losseplads bag cykelskuret. Storskrald, skal vi selv opbevare e.v.t. i eget skur til afhentning. Vi kan undtagelsesvis deponere større ting, som møbler og hårde hvidevare bag skuret, hvis det er forsynet med navn og dato. Vi kan ikke have poser med affald stående og håber at slippe for rotter til vinter.
I skuret skal vi sortere pap, papir, rengjorte glas uden låg i de rette beholdere, grøntaffald i humus og resten i container til husholdningsaffald.
Endvidere har vi klare poser til plast for at få plads til vores husholdningsaffald. Vi sparer 18-19000 kr. om året ved kun at have 1 container, hvis vi vil fortsætte med det, må vi sortere affaldet.
Øl- og sodavandsdåser skal sorteres i klare plastposer og sættes ud til storskrald - det klarer vi hver især nu, da det ikke fungerer så godt med ugeturnus.
Så ved ugeturnus bærer man bare de klare poser med plast ud og sodavandsdåser er eget ansvar :)
Haveaffald må gerne deponeres bagved, men er det i poser, skal man huske at bære det ud til afhentningsdagene.
Du kan se datoerne på Søbo's hjemmeside/kalender :
http://xn--absbo-thorsager-7tb.dk/kalender-2
I den forbindelse kan jeg se, at der er afhentning af storskrald mandag d. 11/9-17, hvilket passer fint med at vi kan få ryddet bag skuret inden arbejdsdagen og således komme til, når vi skal klippe humlen m.v. :)
I får nærmere besked om arbejdsdagen senere - god aften :)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo
2016-01-24 - Nyt fra bestyrelsen jan. og datoer i 2016
24-01-2016
Torsdag den 14. januar blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvor nedenstående punkter blev
drøftet:
1. Under det voldsomme snevejr, natten mellem den 21. og 22. november 2015, led flere af
tagrenderne i Søbo et knæk. Det er derfor aftalt, at Tømrermester Kurt Thomassen den
28. januar kommer og gennemgår samtlige tagrender med henblik på at få skaderne
udbedret. I bedes venligst sørge for, at der er adgang til jeres haver.
2. Der er indhentet tilbud på afkalkning af vores vandvarmere hos Strube VVS. Prisen for
rensning, udskiftning af anoder og bundpakninger i samtlige vandvarmere beløber sig til
ca. 22.000 kr. inkl. moms. Men da beløbet overstiger det, som bestyrelsen kan råde over,
vil det komme som et punkt på generalforsamlingen.
3. Flere af Søbo's vinduer har set bedre dage og i den henseende vil de blive gennemgået
af Tømrermester Michael Ørum. Under gennemgangen vil gummi-listerne på vinduerne
blive skiftet. Yderligere information følger senere.
Vigtige datoer for 2016 er blevet fastlagt:
Generalforsamling: Mandag den 21. marts, kl. 19 (Indkaldelse bliver sendt senere)
Arbejdsdage: Lørdag den 30. april, kl. 10
Søndag den 30. oktober, kl. 10
Sommerfest: Lørdag den 10. september
Datoerne fremgår på hjemmesiden og er også opsat på opslagstavlen i affaldsskuret.