2025-06-20 Nyhedsbrev

2025-06-20 12:00
Kære Søboer,

Vi havde generalforsamling onsdag, der kommer referat senere.

En andel måtte melde afbud og 1 andel mødte ikke, der var mange punkter, men vi kom igennem i ro og orden.

Rikke har lavet laminerede P-tavler og lagt i jeres postkasser, I er velkomne til at hæfte det på skilte ved jeres P-plads, hvis I ellers har et skilt.

Bestyrelsen består nu af : Lise for sidste 2 år mere, Mikkel, Else kasserer og Pia formand.

I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til Jens T for mange års arbejde i bestyrelsen som kasserer, tovholder for håndværkere, kontakt til ABF, privat praktisk arbejde og meget andet.

Også et stort tak til Jens H, som trådte ud af bestyrelsen. Tak for dit arbejde i bestyrelsen og dit arbejde uden for især i forbindelse med maskinparken.
Tak til Camilla, som i mange år har været fast suppleant til bestyrelsen.
Søbo har kvitteret med en lille ting til de afgående bestyrelsesmedlemmer og velkommen til Else som kasserer og Jacob som suppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig og underskriver forretningsorden efter sommerferien.

Else, Jens T og Pia får snarest ordnet MitID, adgang til konti og e-Boks, så at det formelle er i orden.

Der er blevet stjålet 2 cykler fra skuret i de sidste par uger. Vi opfordrer alle til at lukke døren efter sig. Det kniber gevaldigt. Alternativt må vi til at bruge hængelåsen igen. Vi lukker ikke kun døren til cykelskuret for fugle og andet ikke skal bygge rede derinde, det er ofte en forudsætning for, cykelforsikringen dækker ved tyveri og dernæst kommer der et påbud om lås på cykelskuret.



Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo