2024-08-19 nyhedsbrev og referat af bestyrelsesmøde

2024-08-30 14:59
Velkommen til Else, der fungerer som 2. suppleant indtil hun træder ind i bestyrelsen som kasserer.

Vi underskrev vores forretningsorden som Else scanner til kasserer Jens og formand Pia, så kan vi sende det med, når der kræves.
Vi samlede op fra generalforsamlingen.
Vi afventer nyt fra TDC om endelig færdiggørelse af fibernet.

Låsen til skabet med farligt affald er låst og vi kender ikke koden. Jens T tager fat i HTK affald, også mht ny biospand.

Jens T prøver endnu en gang at få et sobert tilbud på en vedligeholdelsesplan.

Vi planlægger arbejdsdag i Søbo søndag d. 20/10 med efterfølgende hygge. Mere om det senere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu :)

Jens C prøver at få fat i VVS'er til vandrøret i skraldeskuret.
Der er også en punkteret rude og nogle tagsten, der skal skiftes. Vi ser på det.

Mikkel tager kontakt til tømrer for endeligt tilbud på hegn ved skraldeskur. Herefter skal vi have en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få bevilget pengene.

Vi har besluttet af skifte kniven på den store græsslåmaskine til fællesområdet og vi mener til fællesområdet. De andre maskiner trænger til at blive slebet.
Det er ikke en bestyrelsesopgave at reparere græsslåmaskiner. Bestyrelsen bevilger pengene til det fornødne, men opgaven kan herefter påtages af enhver i foreningen. Vi ser gerne, at man respekterer, at den store maskine kun er til fællesområdet og maskinerne skal i øvrigt renses efter brug. Har du købt benzin til fællesplænen kan du aflevere bon til kassereren, du vil herefter få pengene refunderet. Benzin til din egen plæne er ikke Søbos udgift, det køber du selv.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen v/ Pia Østerby formand
Andelsforeningen Søbo