2017-12-18 nyhedsbrev og præcisering2017-12-30 20:07 Hej alle Søboere :)
Et nyhedsbrev inden 2017 rinder ud. Høje-Taastrup Kommune har overtaget vores 3 lamper på P-pladsen igen og betaler for udskiftning til LED-lys samt drift af dem. Formeldt bliver det nok DONG, der varetager drift og tilsyn. Jens, 26D, har været sød at fjerne al det overskydende pap i skraldeskuret. Det er god stil, tak :) Det er det til gengæld ikke at efterlade sit storskrald på fællesarealer. Hvis I har storskrald eller skrald, som ikke kan være i containerne, så må I anbringe det hos jer selv og selv bringe det til storskrald. Papcontainer bliver ikke tømt af renovationen, hvis der ligger pap ovenpå og affaldscontaineren bliver ikke tømt, hvis den er overfyldt og ikke kan lukkes. Det er værd at huske på, nu hvor der er ekstra meget affald, julepapir o.s.v Og husk det skal være sorteret ellers tager de det heller ikke med, pap for sig og kun rent pap og papir for sig uden tape, madrester, folie o.s.v. Næste bestyrelsesmøde bliver torsdag d. 8/2-18, har I punkter til det eller andre spørgsmål og kommentarer er I velkomne i mailen eller mandage aftner hos mig.Det er slut med særbehandling uden for det tidsrum. Formanden og bestyrelsesmedlemmer er hverken viceværter eller servicearbejdere for andelshavere, der skal bruge oplysninger i weekender o.s.v. Vi har en flot hjemmeside, hvor de fleste oplysninger kan hentes. Vedtægter er vedtaget i fællesskab på generalforsamling, som er vores højeste myndighed og er således ikke rettet personligt mod nogle enkelte andelshavere. Bestyrelsens arbejder frivilligt og ulønnet og dens fornemmeste opgave er at forvalte efter de beslutninger, der er taget i fællesskab på vores generalforsamlinger inden for rammerne af andelboligloven. Vi er et fællesskab, hvor den enkelte andelshaver har brugsret og vedligeholdelsespligt over det indvendige i en andel og ligeledes til det udvendige og fællesarealerne i fællesskab med resten af andelshaverne. Håber denne præcisering kan være jer til hjælp :) P-pladserne er nummererede og til beboeres og gæsters biler, ikke til udefrakommende eller opbevaring. Du må gerne rette en venlig forespørgsel til parkerende gæster, men husk det kan være gæster til din nabo :) Husk at portene heller ikke er til opbevaring, det er brandveje og i øjeblikket kommer kommunens rottemænd på besøg og tilser stationerne. De klager over dårlige adgangsforhold. Ikke flere præciseringer og vejledninger herfra, I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår Med venlig hilsen Bestyrelsen v/ Pia Østerby Andelsforeningen Søbo |