2016-12-20 - Nyt fra Bestyrelsen december 2016

2016-12-20 12:00
Bestyrelsen har holdt møde, hvor følgende punkter blev drøftet:
  • Generalforsamling vil blive afholdt torsdag den 23. marts 2017, sæt X i kalenderen.
  • Bestyrelsens årsberetning for 2016 er blevet gennemgået. Årsberetningen viser med alt tydelighed, at A/B Søbo ikke er nybyg længere, og at der som årerne går, kommer flere og flere reparationer til.
  • Jens T. laver regnskabet for 2016 færdigt, så det kan blive afleveret til revisoren.
  • Der er lidt udfordringer med at få lys-sensorerne ved cykel- og skraldeskuret til at fungere sammen med led-lamperne. I den forbindelse kommer Nøhr El Service i slutningen af januar og opsætter et relæ. Desværre har han ikke tid før.
  • Græsslåmaskinen til fællesarealet trænger til en ny kniv, Jens H. vil sørge for at få denne udskiftet.
  • Den nyindkøbte græsslåmaskine - til brug i egne haver – skal have skiftet olie, dette sørger Jens T for.
  • Gitte har en tagsten, der er gået i stykker. Tagstenen skal skæres til. Jens T. sørger for at tagstenen bliver skåret og monteret.
En lille reminder 😉

Vi henstiller til, at I husker at lukke døren til cykelskuret, så folk ikke kan gå forbi og se, hvad der er opbevaret af ting og sager.
Det er før aftalt, at bagsiden af cykel- og skraldeskuret ikke skal bruges til opbevaring af eget storskrald, da det ikke ser pænt ud og man nemt glemmer det, som man har sat. Enten skal man køre det på genbrugspladsen eller selv opbevare det indtil storskrald-afhentning.

På Søbo’s hjemmeside ”www.absøbo-thorsager.dk” finder I en 2017 kalender over Søbo-datoer.
I skralderummet bliver der opsat en kalender for 2017, hvor det fremgår, hvem der har uge og hvornår der er affalds-afhentning.

I ønskes alle en glædelig jul samt et godt nytår.


Mvh.
Bestyrelsen
Andelseforeningen Søbo
 
Johnny, Jens T, og Lotte

Julerensdyr