Kære Søboere :)
Tak for fint fremmøde og deltagelse ved festen, vi havde desværre nogle afbud, men det var helt forståeligt -
Husk vi har arbejdsdag i Søbo søndag d. 17. september kl 10 til frokost.
Jens har netop sat nye, punkterfri dæk på vores trillebøre, så nu må vi passe på dem. Hjælpe hinanden med at huske på, at de skal efterlades på højkant opg derfor ikke med læs på, stort eller lille :)
Jeg gentager lige, at den lille græsslåmaskine er til private haver, den anden er kun til ugeturnus på fællesplænen.
Det er ved at udvikle sig til en losseplads bag cykelskuret. Storskrald, skal vi selv opbevare e.v.t. i eget skur til afhentning. Vi kan undtagelsesvis deponere større ting, som møbler og hårde hvidevare bag skuret, hvis det er forsynet med navn og dato. Vi kan ikke have poser med affald stående og håber at slippe for rotter til vinter.
I skuret skal vi sortere pap, papir, rengjorte glas uden låg i de rette beholdere, grøntaffald i humus og resten i container til husholdningsaffald.
Endvidere har vi klare poser til plast for at få plads til vores husholdningsaffald. Vi sparer 18-19000 kr. om året ved kun at have 1 container, hvis vi vil fortsætte med det, må vi sortere affaldet.
Øl- og sodavandsdåser skal sorteres i klare plastposer og sættes ud til storskrald - det klarer vi hver især nu, da det ikke fungerer så godt med ugeturnus.
Så ved ugeturnus bærer man bare de klare poser med plast ud og sodavandsdåser er eget ansvar :)
Haveaffald må gerne deponeres bagved, men er det i poser, skal man huske at bære det ud til afhentningsdagene.
Du kan se datoerne på Søbo's hjemmeside/kalender :
http://xn--absbo-thorsager-7tb.dk/kalender-2
I den forbindelse kan jeg se, at der er afhentning af storskrald mandag d. 11/9-17, hvilket passer fint med at vi kan få ryddet bag skuret inden arbejdsdagen og således komme til, når vi skal klippe humlen m.v. :)
I får nærmere besked om arbejdsdagen senere - god aften :)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo
2019-08-28 Nyhedsbrev
31-08-2019
Kære alle
Jeg tillader mig nok en gang at minde om, at vi ingen vicevært har og at gentage mig selv, når jeg siger, at hvis du vil i kontakt med bestyrelsen, så foregår det med en seddel i postkassen. Man banker ikke på døren med mindre det er uopsætteligt.
Hvis vi ikke får tømt affald er det ikke uopsætteligt, du kan bare ringe til HTK og høre hvorfor.
Det er ikke uopsætteligt, at der er mider og orme i affaldscontaineren, det er helt normalt på varme dage, siger skraldemændene.
Men husk alt affald i poser og åbningen opad, så det ikke flyder ud i bunden.
Der sad en pakke råt, hakket oksekød og en ble fast i bunden af containeren, de har måske ligget over fra sidst.
Det står alle frit for at spule containeren og andet vedligehold i skraldeskuret, vi har ingen andre til det.
Vi har en bestyrelse til det administrative og absolut nødvendige ikke til noget praktisk. Det er en fælles opgave at deles om det, således sørger Pia for tilbud fra varmepympesyn i år, Jens C har denne gang ringet efter afhentning af haveaffald, de kommer primo september og Jens C har også spulet affaldscontaineren denne gang.
Jeg siger tak på alles vegne.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia, formand
Andelsforeningen Søbo