2026-04-02 indkaldelse til generalforsamling

2026-04-03 12:00
Kære Søboer :)

Så blev det tid til årets generalforsamling, vores fælles organ til de store beslutninger. Vedlagt er foreløbig dagsorden og regnskabet følger, så snart det kommer. Husk forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før GF.

Generalforsamling i A/B Søbo tirsdag d. 21/4 -2026 kl 19:30 i Reerslev forsamlingshus

Foreløbig dagsorden til generalforsamlingen 2026 :

1. Valg af dirigent og referent v/Pia

2. Bestyrelsens beretning v/ formanden.

3. Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning, samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelse. Se årsrapporten v/ Else

4. Forelæggelse af drift og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 2 forslag, med og uden fælleshavevedligehold v / Else

5. Valg af administrator. v/ Pia

6. Valg af revisor samt information om ny platform for regnskab v/ Else, Pia

7. Valg til bestyrelse. Else blev valgt i 2024 og startede 2025 som kasserer. Mikkel er på valg og
Pia er på valg. Lise har venligst tilbudt denne sidste periode og sidder 1 år mere.
Else er også siddende 1 år mere. Hvilke emner har vi til bestyrelsesposten ?
Hvilke emner til formandsposten ? v/ Pia

8. Valg af suppleanter for et år af gangen. Jacob blev valgt i 2025. Vil Jacob fortsætte eller er der andre emner?

9. Vedligeholdelsesplan, herunder energimærkning. Kan have betydning for den andelshaver, der vil sælge. Vedligehold af mure, rødalger og maling. v/ Pia

10. Elstander til elbiler. Udvalg under og refererende til bestyrelsen, der undersøger ? 'Orientering v/ Rene, Lise. Nyt via ABF v/ Pia

11. Forslag om mulighed for at pålægge et gebyr i forbindelse med inddrivelse af restancer på boligafgift.

12. Eventuelle forslag.

13. Festudvalg

14. Eventuelt

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest mandag d.13/4 -26.

Bestyrelsens forretningsorden underskrives af bestyrelsen hvert år og forelægges på generalforsamlingen alternativt i første nyhedsbrev efter generalforsamling/referat .



Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia Østerby, formand
Andelsforeningen Søbo