2023-12-15 Nyhedsbrev

2023-12-15 12:00
Jens har været på arbejde igen !

Kære Søbo,

Lige en orientering angående den nye ejendoms-/grundskylds-vurdering for erhvervsejendomme, her under andelsboligforeninger, 11-12-2023.

Der er kommet en ny grundskyldsvurdering, pr 11-12-2023. Grundskylden er steget fra kr. 4.044.100 (2012 vurdering) til kr. 15.751.000 for nuværende, næsten 4x større. Grundskyldsvurderingen er kun grunden/jorden, ikke bygninger eller samlet vurdering.

Den nye vurdering er kr. 4.714 pr m2 for Søbos vedkommende, til sammenligning kr. 4.742 pr. m2 for vores nabo ABF Thorsbo.

Vi betaler for nuværende kr. 98.676 eller 2,44 promille.
Folketinget/kommunerne har vedtaget, pr 1/1-2024, at grundskylden maksimalt kan stige 2,8 % i forhold til, hvad vi betalte i 2023, dvs. kr. 101.439 (ikke så galt).

Herefter har kommunerne ændret Grundskyldspromillen, for HTK vedkommende er den ændret fra 24,4 promille til 6,3 promille dvs. ny grundskyld på kr. 15.751.000 og så de nye 6,3 promille, kr. 99.231.

Ovenstående er hvad jeg har kunne få ud af ABF og Vurderingsportalen, samt skat. Hvis tingene ændres eller opfattelsen af ændringerne bliver anderledes, får I besked hurtigst muligt.

Der er ikke lovændringer planlagt for andelsboligers vurdering i lovsamlingen 2023/2024, desværre.

Med venlig hilsen Jens, 26C

I øvrigt ser det ud til at det løser sig med økonomien for 26 G.Vi håber, der nu endelig er styr på det.

God jul

Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia
Andelsforeningen Søbo