2018-05-02 Forår

2018-05-06 08:44
Kære Søboere :)

Så er havesæsonen igang og jeg er ikke vicevært eller konfliktmægler, jeg er formand !

Der er nok ikke 2 af os, der er enige om, hvornår græsslåningssæsonen starter, hvor langt græsset må blive inden det slås, eller hvor langt det skal slås ned, og der kommer ingen regler, for der er ingen til at håndhæve dem.

Du kan se på hjemmesiden i kalenderen, hvornår du som andelshaver har uge og du får et lille flag i din postkasse. Når du har uge, indebærer det, at du sætter plastiksækkene ud storskrald, hvis det er uge, rydder sne på fællesstierne eller slår græs. Nogen synes græsset skal slås mere end en gang om ugen andre højst hver 14. dag og nogen aldrig. Da vi er et fællesskab, må vi leve med forskelle og er du uenig med din nabo, så åben en dialog og aftal, hvad I gør - også med græsset. For nogen er det træls at skulle slå græs, hvor det ikke har været slået i flere uger. Husk blot at bestyrelsen ikke er viceværter, vi må selv løse opgaverne.

Vi får hentet haveaffald bag ved cykelskuret i næste uge, d. 7/5 eller d. 8/5-18, denne gang er det Ninna, der har ringet til kommunen og aftalt afhentning og hun har også aftalt afhentning af batterier – tak til Ninna :) Jeg låser derfor kæden op søndag aften, så HTK kan komme ind :)

Gentager datoer at huske :

Forslag til sommerfestdato : lørdag d. 18/8-18

Næste bestyrelsesmøde torsdag d. 19/7-18 kl 19:30 hos Lise

Godt forår :)


Med venlig hilsen

Bestyrelsen v/ Pia :)
Andelsforeningen Søbo